Fire kvinder – fire korsveje. En tilfældig skriveterapeut. 

Cecilia er nogle og fyrre. Hendes sønner er lige flyttet hjemmefra. Hun mistede sin mand i en ulykke for nogle år siden og er gået i stå i sorgen. Det eneste, som får hende op om morgenen, er hendes orangeri, der ligger lige ud for hendes soveværelse, fordi planterne derinde har brug for hendes omsorg for at overleve. 

Michelle er Cecilias yngre søster, men de har ikke talt sammen de sidste ti år. I deres ungdom var de vidne til en forbrydelse, de blev tvunget til at feje ind under gulvtæppet, hvilket har farvet deres livsvalg lige siden. Nu flytter Michelle modvilligt ind hos Cecilia, da hun ligger i skilsmisse og har brug for en pause fra livet.  

Lisbeth er toogtres og laver mad i en daginstitution. Hendes mand er gået på pension og virker tilfreds med livets trummerum. Selv længes hun i hemmelighed efter nærhed og eventyr og følelsen af at være i live. 

Ivy har en lille søn og er ængstelig over for alt. Hun har altid følt sig anderledes, som om der mangler en puslespilsbrik i hendes liv, hun ikke kender til. Lige nu er det især den røde bil, hun er overbevist om, der følger efter hende, som går hende på. 

Livet vil, at de en dag køber ind samme sted og finder en flyer under deres vinduesvisker, da de skal køre derfra. Det er en invitation til skrivekurset ’Klubben for lykkelige slutninger’. Ingen af dem har egentlig tænkt sig at gå derhen, men alligevel havner de der alle fire.